Pres på storbyer er en global tendens

Den nye Sundbyøsterhal 2 på Amager er er godt eksempel på en bygning, der rummer flere formål. Supermarked, café og parkering i stueplan, sportshal på 1. sal og 12 ungdomsboliger på bygningens tag. Foto: Bo Bolther.   

Flere og bedre idrætsfaciliteter er et af de områder, som fylder allermest, når man taler med de københavnske fodboldklubber. Der er lange ventelister og mange faciliteter er nedslidte og i ringe forfatning. Omvendt har København fået en lang række nye kunstgræsbaner på eksisterende anlæg, der har været med til at tage toppen af problemet og give bedre udnyttelsesgrad på idrætsarealerne. Spørgsmålet er hvordan vi sikrer, at alle kan gå til fodbold i en storby med vokseværk.

Kunstgræsbaner på friarealer

Hos de politiske partier i Københavns Kommune er der er en løbende diskussion om etablering og vedligeholdelse af nye idrætsanlæg. Et springende punkt i forhandlingerne er procentsatserne for, hvad der skal være biologisk grønt. Som udgangspunkt skal der i forbindelse med etableringen af nye boligområder være 33 % friarealer, der bevares som biologisk grønt. Denne procentsats ønsker Socialdemokratiets gruppeformand, Lars Weiss, at rokke ved, da han ønsker rekreative områder, hvor anlæggelsen af kunstgræsbaner kan tænkes ind i friarealerne:

-Når vi er så tæt befolket som vi er i København er det vigtigt, at de grønne områder benyttes. Om det er moderne kunstgræs eller biologisk græs er ikke afgørende for mig. Jeg synes, det er langt vigtigere at vores rekreative områder bliver benyttet. Vi kan jo se, at der er folk på kunstgræsbanerne hele tiden. Det er i mine øjne et enormt plus, at borgerne benytter de grønne arealer, siger Lars Weiss som argumenterer for at den teknologiske udvikling inden for kunstgræs gør, at kunstgræs bør sidestilles med biologisk græs.

Den socialdemokratiske gruppeformand i København savner et realitetstjek hos de politikere, der stadigvæk ser kunstgræsbaner som plasticbaner:

-Det er en snæver interesse, når folk ikke går ind med på en præmis om, at de københavnske børn og unge skal have mulighed for at spille fodbold. Presset på storbyerne er en global tendens. Frem mod 2025 flytter, hvad der svarer til Herning til København. Derfor skal vi tænke smart og sikre, at idrætsfaciliteterne har flere anvendelsesmuligheder og benyttes hele dagen. Ellers står vi tilbage med lange ventelister og børn, som ikke dyrker idræt, siger Lars Weiss.

Når der etableres nye boligområder, som det er sket i Nordhavn, er det afgørende, at idræt og skoler tænkes sammen. Nye baner og haller skal anlægges tæt på skolerne og knyttes op på den organiserede idræt. Her skal man være opmærksom på, at prisen på grunde i København er så voldsom, at det ifølge Lars Weiss ikke giver mening at anlægge en biologisk grøn bane i et nyt boligområde som Nordhavn:

-I overførselssagen afsatte vi 25 millioner til en grund i Nordhavn som skal bruges til et rekreativt område. 25 millioner er dog næppe nok og når vi dernæst skal anlægge en bane til 15-20 millioner kroner giver det kun mening, hvis det er en kunstgræsbane, der kan bruges hele dagen, forklarer Lars Weiss.

Sammenligner os med andre storbyer

København skal ikke sammenlignes med andre danske byer, hvis man spørger Lars Weiss. Det er tværtimod vigtigt, at der kommer en forståelse for at København har nogle anderledes udfordringer, der gør at man aldrig får samme adgang til faciliteter som i provinsen. I København skal man sammenligne sig med andre storbyer og lære af udviklingen i nordeuropæiske storbyer som Hamborg, Berlin og Stockholm. Ved at gøre dette har man en mulighed for at være på forkant med udviklingen og tænke idrætsfaciliteter på en ny og innovativ måde. Som eksempel på en anderledes tilgang i forbindelse med etableringen af nye faciliteter nævner Lars Weiss den nye Sundbyøsterhal på Amager:

-Det med at handle smart og tænke idrætten sammen med andre institutioner og kommercielle partnere er Sundbyøsterhal 2 et godt eksempel på. Her har man tænkt supermarked, studiebolig og idrætten ind under samme tag, siger Lars Weiss, der mener, at såvel klubber som DBU skal forstå, at fleksibilitet er et nøgleord, når man anlægger nye faciliteter:

-Man skal være opmærksom på, at det rigtige ikke skygger for det mulige. Vi kan ikke lave den mest optimale løsning i forhold til lys og banestørrelser hver gang. Nogle gange må vi gå på kompromis for ellers risikerer vi, at der slet ikke kommer nogen bane.

Kompromiser er en del af præmissen, når man skal bygge i en storby. Derfor er det også vigtigt at slutbrugerne bliver involveret mere i planlægningsprocessen. Det kræver både en indsats fra kommunens side at lave brugerinddragelse, men også fra klubbernes side. De skal søge indflydelse og være med til at påvirke udviklingen i deres lokalområde.

DBU København samarbejder med Idrætsforum København for at skabe bedre idrætsfaciliteter i København. 

Du kan læse ovenstående artikel i sin fulde længde i det seneste nummer af Københavnsk Fodbold.