KB - Den ukendte breddeklub
KB er en vigtig del af talentfødekæden for FCK. Men KB er i lige så høj grad en breddeklub, der arbejder hårdt på at forhindre det store teenagefrafald som alle klubber oplever. Det er der bare ikke så mange, der ved.
Med 1.745 aktive fodboldmedlemmer er KB en af landets største fodboldklubber. Klubbens navn klinger af sejre og pokalskabet bugner, og det er et navn, som mange forbinder med store ambitioner, forventningspres og stærkt fokus på udvikling af talenter til eliteholdene i FCK og diverse ungdomslandshold. Det er dog kun en del af virkeligheden i KB.
De fleste af klubbens 1.253 medlemmer under 19 år er ganske almindelige breddespillere, som klubben gør et stort og succesrigt arbejde for at fastholde i de svære teenageår, hvor frafaldet i de fleste klubber er langt større end i KB. Det arbejde bliver dog sjældent set og anerkendt, mener Kim Toft, en af de fire sportslige ledere i KB, der har for tre år siden blev ansat til at forny klubbens måde at træne børn og unge på.
De sportslige ledere arbejder hver dag på at dreje KB’s trænere og spillere i en ny retning, hvor deres samtaler ikke må handle om at nå årgangens førstehold, men om at have det sjovt på det hold, hvor de nu spiller. Om det hold så har et A, B, C eller D efter klubnavnet er lige meget.
Må ikke fodres med urealistiske ambitioner
Jagten på at blive ”set” og rykket op til et andet hold ender ofte med en skuffelse for de fleste. Både spillere og trænere. I KB er trænerne nu blevet grundigt instruerede i ikke at give drengene urealistiske ambitioner. De skal have lov til at bevare drømmene om at blive professionelle, men trænerne skal ikke fodre spillerne med forhåbninger, som nødvendigvis brister for de fleste.
-Vi har gjort op med den løbende selektion af spillere på årgangene. Ifølge DBU er det ikke godt for børn at blive rykket op eller ned fra et hold til et andet. Hvorfor skulle det så være godt for drenge over 13 år i ungdomsafdelingen?, spørger Kim Toft.
I KB er det nu målet at dele holdene på en årgang fra U9. Derefter skal de enkelte hold så vidt muligt blive sammen resten af deres tid i klubben. Det giver en anden ro omkring spillerne og medvirker til at fastholde drengene, når de rammer teenageårgangene.
-Tidligere var her et lidt anspændt miljø, men det er blevet meget mere positivt nu, og målet for holdene og drengene er ikke at de skal vinde pokaler hele tiden, men at alle drengene i klubbens ungdomsafdeling skal have det sjovt og gå fra træning og kamp med en fantastisk god oplevelse af at være en del af klubben, fortæller Kim Toft.
Han beretter også om, hvordan KB forsøger at slippe ud af de dobbelte årgange med U17 og U19, fordi spillerne er utrygge ved at spille sammen med dem, der ældre end dem selv. Der har allerede før DBU København startede en U16-række, været en U16-årgang i KB. U16-årgangen er også et glimrende eksempel på, hvordan KB deltager i turneringer med andet end sejre som succéskriterie. I efteråret rejste hele årgangen til en turnering i Spanien, hvor klubben stillede med miksede hold på tværs af de normale niveauforskelle. Det handlede ikke om at vinde pokaler, men om at være sammen som årgang og have det sjovt.
Kun frafald på fem procent
De sportslige ledere har udviklet en række retningslinjer for træning og adfærd, som både spillere og trænere skal forstå og overholde. Og det er noget, der virker, når klubben ser på frafaldet blandt teenagerne. Hvor de fleste klubber ifølge statistikkerne oplever mere end en halvering af medlemstallet fra U12 (hvor der traditionelt er flest spillere på en årgang) til U17, er der i KB kun et frafald i samme aldersgruppe på fem procent af medlemstallet fra U12 til U17. I det seneste år er der sket en medlemsfremgang på U15, U16 og U17 på 32 procent.
I KB bliver der foretaget en solid forventningsafstemning og grundig samtale med nye trænere i ungdomsafdelingen. De skal forstå, at deres træning af drengene ikke skal handle om at vinde pokaler for enhver pris, men om at levere udviklende og sjov træning for alle.
Men den ”blødere” stil og tilgang til træning og selektering i KB har ikke været uden konsekvenser.
-Der har været en markant udskiftning af trænerne i ungdomsafdelingen. Det har jo været lidt som på en arbejdsplads, hvor der sker nogle ændringer. Der kommer nye impulser og nogle nye præmisser, og så er det jo klart, at nogle af de trænere, der startede i klubben under nogle andre forudsætninger og præmisser, bliver utilfredse. Nogle havde måske set sig lidt blinde på kun at træne på deres egen måde, og andre foretog en saglig vurdering af vores idéer, og ville ikke være med længere. Men der er kommet nye dygtige trænere til, som har ”købt ind” på vores tiltag og er med på det, siger Kim Toft.
Artiklen er skrevet af Lars Hjorth Bærentzen og har været bragt i seneste nummer af Københavnsk Fodbold.
