Drop planerne om at fjerne tilskuddet til foreningsaktive børn og unge

Baggrund

I Københavns Kommune blev der i efteråret 2015 indgået en budgetaftale for kultur- og fritidsområdet for perioden 2016 – 20.

Aftalen indeholdt en række forslag til besparelser/reduktioner på området, herunder også på folkeoplysningsområdet.

Et af besparelsesforslagene går ud på at fjerne aktivitetstilskuddet til foreningsaktive børn og unge under 25 år, hvis de kommer fra en omegnskommune.

Forslaget vil, efter forvaltningens beregning, give en besparelse på 1,1 mio. kr. pr. år (Kilde: KØBENHAVNS KOMMUNE, Kultur- og Fritidsforvaltningen, Strategi og Økonomi, Bilag 1: Katalog med effektiviseringsforslag til budget 2017, side 8: ”BUSINESS CASE, Effektiviseringsstrategi 2017”).

Besparelsen blev besluttet med indførelse fra 1. januar 2017 og i årene frem til og med 2020.

Kultur og Fritidsforvaltningen skriver selv, at de ikke kender det præcise tal for hvor mange børn og unge under 25 år, der kommer i foreningerne fra andre kommuner; men forvaltningen ”… antager (…) at det er omkring 5 pct.” (Kilde: Kultur- og Fritidsforvaltningen, Strategi og Økonomi, Bilag 1, side 8).

Besparelsesforslaget blev fastholdt i indstillingen til budget 2017 på et mødet afholdt d. 28. april 2016 i KUF (Kilde: Kultur- og Fritidsudvalgets mødemateriale).

Status

Nu har samtlige folkeoplysende foreninger i Københavns Kommune modtaget en skrivelse fra Kultur- og Fritidsforvaltningen, hvor foreningerne bliver bedt om at indberette deres medlemstal og medlemmers bopælskommune til forvaltningen med henblik på at beregne foreningens reducerede aktivitetstilskud for 2017. Fristen for foreningernes indberetning til forvaltningen er sat til d. 1. oktober.

Fælles udtalelser fra DBU København, DGI Storkøbenhavn og Idrætsforum København

De tre idrætsorganisationer udtaler:

”Denne københavnermodel vil ramme en række helt tilfældige foreninger. Børne- og ungdomsforeninger, der tilfældigvis ligger tæt op af kommunegrænsen til Københavns Kommune, blive ramt ekstremt hårdt. For børn og unge vælger ikke foreninger efter kommuneskiltes placeringer.

Også foreninger med særligt attraktive klubmiljøer, eksempelvis klubber med et godt renommé eller klubber, der er kendt for deres ungdomselite og talentarbejde. De har nemlig mange medlemmer, der kommer fra et stort geografisk område. Både store fodboldklubber og mange små klubber med sårbare talent- og elitemiljøer vil blive ramt af modellen.

Afslutningsvist vil foreninger med særlige krav til specialfaciliteter også blive ramt, fordi de tiltrækker mange børn og unge fra et stor geografisk område. Det kan være foreninger i ishockeyhaller, i lystbådehavne, på motocrossanlæg og ikke mindst i svømmehaller.

Ordningen rammer helt tilfældigt og vil få uoverstigelig, økonomisk betydning for de berørte foreninger.”

Dertil udtales samstemmende:

”Kultur- og fritidsudvalgets oplysninger om at deltagerantallet fra andre kommuner kun udgør 5 pct. af samtlige foreningsmedlemmer, er ikke underbygget.

Vores vurdering er, at der er tale om et langt større medlemstal. Derfor vil de økonomiske konsekvenser også være langt mere alvorlige for de foreninger, der tilfældigvis bliver berørt.

Denne ”københavnermodel” kan hurtigt danne præcedens for, at andre kommuner vil oprette tilsvarende modeller, for at ”straffe” Københavns Kommune. De omkringliggende kommuner vil uden tvivl føle sig fristet til at spare tilskuddet væk for de foreningsmedlemmer, der bor i Københavns Kommune, men som er medlem af en idrætsforening i deres lokale kommune.

På den måde vil kommunale, bureaukratiske modeller sprede sig over hovedstadsregionen. Resultatet vil være et bureaukrati, der i sidste ende måske vil koste lige så meget at administrere som det vil give af indtægt til kommunekassen.

En mellemkommunal udligningsmodel vil være overordentlig vanskelig at administrere. Jo mere retfærdig modellen, des mere vanskelig og dyr bliver den også at administrere. Både for kommunerne og ikke mindst for de frivillige foreningsledere.

Der er tale om et nulsumsspil, som alle parter taber på: Både kommunerne, skatteborgerne, frivillige foreningsledere og ikke mindst de foreningsaktive børn og unge.

Vores opfordringer er derfor, at medlemmerne i Kultur- og fritidsudvalget i Københavns Kommuner tager dette forslag af bordet ved førstkommende lejlighed.