Fra nul til 1000 på et øjeblik

Al magt til de aktive! Ikke al magt til de bedste fodboldspillere. Det er filosofien i Nørrebro United, hvor Flemming Jensen er formand. Foto: Mark Bernquist. 

Flemming Jensen fra Nørrebro United blev i januar kåret som årets leder i DBU København. Sjældent har et valg været mere oplagt og mere fortjent. Her får du historien om drivkraften i Nørrebro United, som nærmest dagligt er med til at sætte rekorder, der bliver nærmest umulige at slå endsige ”bare” kopiere. Medlemmerne strømmer til den relativt nye klub, der gik fra nul til 1000 på under syv år, og nu har passeret de 1350.

-Og vi har konstant 200 børn og unge på venteliste, fortæller Flemming Jensen om foreningen, der startede som et projekt.

-Jeg var ansat i DBU København som konsulent, og i en periode kortlagde vi, hvor der var og ikke var pigefodbold. Vi fandt ud af, at der var et stort hul på Nørrebro og opdagede samtidig, at der slet ikke var en fodboldklub i det område. Kort fortalt gik vi i dialog med Nørrebro Park Kvarterløft, fik dem til at hjælpe med at rejse penge og så gik det derudaf. Og 1-1½ år efter, den 13. marts 2008, stiftede vi Nørrebro United.

Naturligvis med Flemming Jensen som dynamisk formand, som han har været det siden og formentlig også er en god tid fremover. Det er hans barn, et kært et, og et meget anderledes et. Her kan man virkelig tale om, at United har en dybere mening og ikke bare er fundet på for at være smart eller associere sig med en af verdens største klubber, Manchester United, eller andre med samme ”efternavn”. Direkte oversat betyder ”united” forenet, samlet, fælles.

-Netop. Det vi ønsker og håber er at forbinde og samle Nørrebro i et stort sportsligt fællesskab.

-I klubbens målsætning hedder det, I satser på at nå 1000 medlemmer. Hvorfor var det så vigtigt?

-Egentlig var det bare et fiktivt tal. Vi ville have en afgørende indflydelse på børne- og ungelivet på Nørrebro, og det kræver en vis volumen. Missionen har fra starten været at nedbryde skellene mellem de forskellige bydele i området. Og visionen var at binde børn og unge sammen via sporten. Og jo, det er gået rigtigt stærkt. I et område, hvor foreningsidrætten står svagt, er det da imponerende, at det har kunnet ladet sig gøre.

-Ideen i starten var at arbejde med de børn, der ikke er i stand til at transportere sig til andre bydele. Børn, der har få ressourcer, er heller ikke særligt mobile. Hvis far og mor ikke kan følge dig, er 300 meter langt. Og vi er primært en fodboldklub for de børn.

-Vi forsøger at inkludere så mange grupper som overhovedet muligt, hvilket er lykkedes ganske godt. I dag har vi hele spektret som medlemmer. Blandt dem rigtigt mange tigre – børn under otte år – men vi har piger, mænd, kvinder og også veteraner. Et af de første drengehold, vi startede, er nu blevet seniorer. Det handler om, vi gerne vil være hele den lokale, sociale idrætsforening for Nørrebro.

PRIS PÅ PRISEN

-Rent faktisk betyder Årets Leder-prisen ikke en døjt for dig?

Det er altid sjovt at få en pris, men vigtigt er det ikke for mig. Men for klubben og de mennesker, der er i klubben, betyder det meget. Og det glæder mig faktisk mere end den personlige stolthed. Jeg betragter den også mere som en pris til hele Nørrebro United, siger Flemming Jensen i et ydmygt øjeblik og uddyber:

-Jeg er jo kun en del af det, og det er et skulderklap for hele foreningen og de mange, der hver dag yder et kæmpe arbejde.

-Efter to minutters snak er man ikke i tvivl om, at du brænder for ”projektet”; er du selv Nørrebro-dreng?

-Snarere nabo. Min forbindelse til Nørrebro var, at jeg boede lige ved siden af i nordvest. Det er en vild udfordring at lave en forening, hvor der i 100 år aldrig har været en lokal fodboldklub med baner ved siden af. Jeg blev tricket af, at jeg personligt kunne gøre en forskel. Og det har været utroligt spændende at blive meget klogere på politik og på børn og unge. Nu bor jeg i øvrigt på Østerbro.

-Ud over at være en dynamo beskrives du også som en både kontant og stædig rad, der ikke helmer, før du kommer igennem?

Hvis det her skal kunne lykkes, bliver man sgu nødt til at være stædig. Vi oplever utroligt mange tunge bump på vejen og må slåsse med tunge instanser såsom metroselskabet, lokaludvalg og lignende, der har andre interesser. Jeg har en stor vilje og investerer en stor bunke energi i det; og jo, stædig, det er jeg.

-Hvad driver dig?

-Det er fantastisk at bygge en fodboldklub op fra bunden. Nørrebro United adskiller sig ekstremt fra resten af klubberne i København. Vi har et helt andet værdigrundlag, som er mere voldsomt og kraftfuldt end traditionelle fodboldklubber. Vi spiller meget på følelser i det sociale og lokale, mens fodbolden er et værktøj for at opnå noget andet. Det i sig selv er unikt. Og det er nu engang nemmere at føre tingene igennem, når man selv er formand i foreningen end at gøre det fra en stol i en så tung organisation som DBU.

AL MAGT TIL DE AKTIVE

-Du snakker meget om værdier. Er resultaterne på banen ligegyldige?

-Alle vil selvfølgelig vinde fodboldkampe, sådan er det også hos os. Men vi har også en anden dagsorden, vi lægger større vægt på. Her er der ingen prioriteringsliste i forhold til faciliteter og rekvisitter og den slag. Alle er lige. Hvis nogen prioriteres højere end andre, er det fordi, de bidrager mere til fællesskabet end andre.

-Princippet her i klubben hedder: Al magt til de aktive! Ikke al magt til de bedste fodboldspillere. Det lyder ikke af så meget, men gør en kæmpe forskel. Også i henseende til, hvordan omverdenen ser os.  Vi har kæmpe opbakning fra lokalbefolkningen og politikerne, fordi vi tør tage de her lidt usædvanlige skridt.

-Vi har konstant venteliste på et par hundrede børn og unge, selv om vi ikke gør PR for os selv. Tværtimod går vi stille med dørene. Simpelt hen fordi vi savner ordentlige faciliteter. Vi har kun én 11-mands bane og én 9-mandsbane til de 1350 medlemmer. Vi skal hele tiden tænke nyt og anderledes.

-I nyder også godt af usædvanligt mange, der giver en hånd med!

-Vi har over 100 frivillige, hvilket også er helt unikt. Det misunder andre os. Ingen trænere i Nørrebro United får penge for det… Vi har tiltrukket en masse mennesker, der måske ikke passer ind i en almindelig fodboldklub. Måske har vi fået fat i nogle af dem, der ellers ville have været frivillige i organisationer som Røde Kors, Red Barnet etc. Folk vil det her, og de prioriterer det af lyst.

FREMTID MED KVALITET

-Vi har nu startet en futsal-afdeling, fordi det er muligt, fordi der er haller. Straks sværere er det at skaffe nye fodboldbaner, for Nørrebro er Danmarks tættest bebyggede område Derfor forsøger vi hele tiden at finde alternativer. Havde vi baner til det, kunne vi snildt lave en klub med 5000 medlemmer!

Med den gazellefart, Nørrebro United har haft hidtil, tør man tro på, at klubben også når det tal inden for en overskuelig fremtid. For Flemming Jensen har et hav af ideer til fortsat fremgang for hans kæmpebaby.

-Vi vil gerne være en flerstrenget forening og kigger på mulighederne for at starte andre idrætsgrene, f.eks. håndbold, badminton og gymnastik. Fodbold har bare været midlet til at føre folk sammen i foreningslivet. Og så leger vi med planer om at starte noget baggårdsfodbold. Som nævnt igen og igen, så er det svært at udvide holdene med de faciliteter, vi har. Vores her-og-nu-fremtid kommer nok til at handle mere om kvalitet end kvantitet, altså at justere og forbedre forholdene for det, vi har. Vi lurer på nye fodboldbaner konstant, har altid antennerne ude, for muligheder opstår i reglen pludseligt, og så gælder det om at slå til.

-10 års jubilæet for Nørrebro United nærmer sig, og det gælder om at få lavet en plan for, hvordan vi kan fortsætte i 50, ja 100 år fremover. Og meget gerne samtidig kunne påvirke det øvrige københavnske foreningsfodbold med nogle af de ideer og initiativer, vi har lykkedes med. Vi vil gerne dele lidt ud af vores erfaringer, for de er lidt unikke i forholdet til at drive fodboldklub, konstaterer Årets Fodboldleder.

I sin hyldesttale på DBU Københavns repræsentantskabsmøde kaldte formand Henrik Ravnild det forrykt, hvad Flemming Jensen har præsteret. Og det er ganske vist!

Ovenstående artikel er fra seneste nummer af Fodboldmagasinet København.