Corona-virus påvirker ikke kun folks sundhed, men i særdeleshed også landets økonomi. Derfor har regeringen iværksat en lang række hjælpepakker til dansk erhvervsliv og senest en afskaffelse af anlægsloftet. Det betyder, at landets kommuner kan holde gang i både beskæftigelse og økonomi, når der ikke længere er et loft over den enkelte kommunes udgifter. 

Som følge af den nuværende situation med corona-virus er de danske fodboldklubbers økonomier trængte, da indtægterne udebliver. Aflyste kampe, ingen stævner og i det hele taget ingen aktivitet giver ingen penge i klubkasserne. Desuden skal fodboldklubberne ofte medvirke til både drift og finansiering, når det drejer sig om anlæg af klubhus-, omklædnings- og banefaciliteter. Derfor kan man med fordel fremrykke de planlagte anlægsbyggerier for de kommunale fodboldfaciliteter, forklarer Bent Clausen, der er næstformand i DBU og formand for DBU’s Bredde-komite:

”I de seneste uger har vi for alvor mærket, hvordan det er at stå uden de oplevelser og sociale fællesskaber, som fodbolden giver. Med regeringens seneste udspil, ser vi det i DBU som en oplagt mulighed at komme efterslæbet på tidssvarende klubhuse og miljøvenlige kunstgræsfaciliteter til livs. Et område, som i allerhøjeste grad, trænger til et løft,” siger Bent Clausen.  


Smilets by mangler baner

Et af de steder hvor der i høj grad mangler faciliteter er i VSK Aarhus. Med 10.000 nye planlagte boliger i Aarhus vil byvæksten presse de lokale fodboldklubber, fortæller Leif Gjørtz Christensen, der er formand i klubben:

”Der er ikke planlagt én ny fodboldbane i forbindelse med befolkningstilvæksten i Aarhus Nord, men hvis de nye aarhusianere ønsker at spille klubfodbold i samme omfang, som vi kender i dag, vil op mod 1.500 nye fodboldspillere søge mod både fodboldklubber og baner de kommende år. Derfor er der behov for at øge kapaciteten og kvaliteten ved eksempelvis at erstatte grusbaner med kunstgræsbaner," forklarer Leif Gjørtz Christensen.

DBU’s næstformand kender til presset på landets fodboldbaner, og selvom langt de fleste baner lige nu ligger øde hen, så er det et sjældent syn, siger Bent Clausen:

”Breddefodbolden og de mange fodboldanlæg skal gerne prioriteres, når der åbnes for investeringerne fra kommunerne. For det er værd at nævne, at mange fodboldklubbers faciliteter bliver brugt af kommunens borgere, så investeringen i fodboldfaciliteter er også en investering i den vigtige frivillighed og ikke mindst folkesundheden.”


Fodboldens værdi for samfundet

Fodbold er ikke kun en af verdens mest populære, men også sundeste sportsgrene. Og med knap 330.000 aktive spillere i Danmark, er fodbolden med til at skabe sundere danskere i hele landet. Det betyder ikke mindst færre sygedage, men også store besparelser på sundhedsområdet. Samlet set giver fodbolden årlige sundhedsøkonomiske besparelser på mellem 400 - 1.200 millioner kroner. Og når bare én inaktiv vælger at trække i fodboldtøjet og blive aktiv fodboldspiller, sparer samfundet 35.000 kroner om året. Det viser en analyse fra Damvad Analytics.

Dansk fodbold skal også gerne bidrage til sundhed, beskæftigelse, velfærd, vækst efter corona-krisen. Derfor ser DBU det som en oplagt mulighed at få en hjælpende hånd, så de knap 330.000 aktive fodboldspillere får udsigt til tidssvarende og miljøvenlige fodboldbaner, udtaler Bent Clausen:

”Når krisen er overstået og bolden ruller igen, trænger alle børn, unge og voksne til at komme tilbage til fællesskabet i landets klubber og til tidssvarende faciliteter. Kommunerne og klubberne bør derfor stå parat med de bedste banefaciliteter for at sikre de mest optimale rammer for både socialt samvær, sundhed og ikke mindst sportslige oplevelser.”

 

Faktaboks om fodboldens faciliteter

  • 100 kunstgræsbaner står foran pensionsalderen. Det betyder, at der i de kommende år skal investeres i at udvikle fodboldens fysiske rammer. Banens nedslidning betyder, at når stråene ligger fladt ned, giver det en glat overflade, der resulterer i øget skadesfrekvens samt en dårligere spiloplevelse.

  • Græsbaner bliver både udfordret af tørke og nedbør, hvorfor vedligeholdelse og investeringer i kunstgræsbaner er en fordel.

  • Den gennemsnitlige levealder for en kunstgræsbane er ca. 10-12 år ved almindeligt brug samt drift og vedligehold efter forskrifterne.

  • Der er ca. 360 kunstgræsbaner og 50 multibaner i Danmark. Det samlede behov for kunstgræsbaner i Danmark er ikke kortlagt, men i et nordisk perspektiv har Norge ca. 2.000 baner og Sverige ca. 1.400 baner.

  • Kunstgræsbaner bidrager til aktivitetstimer hele året rundt til fordel for både fodbold og folkesundhed. Samlet set giver fodbolden årlige sundhedsøkonomiske besparelser på mellem 400 og 1.200 millioner kroner, viser tal fra analysebureauet Damvad Analytics.