Kære fodboldbørn: Vi lover jer at…

At jeg altid har den bedste interesse for børnene og lytter til dem. Jeg ved hvorfor, jeg gør, som jeg gør, og jeg ved, hvad der skal til for at inspirere børn. Jeg ved, at børnefodbold handler om børnenes udvikling og lyst, og hvad de har brug for, og ikke handler om de voksne. Jeg tror på, at alle fodboldbørn gerne vil lykkes. Når de ikke kan eller gør, hvad jeg forventer, er det fordi de ikke har lært det endnu. Nogen børn mere end an­dre oplever en følelse af utilstrækkelighed, når noget er svært. Jeg vil møde alle fod­boldbørn med tydelige og anerkendende forventninger, og sikre at de hver især udfordres tilpas i overensstemmelse med barnets alder og modenhed.

At jeg først og frem­mest vil understøtte og hjælpe børn med at udvikle sig ikke bare som fodboldspiller, men som hele mennesker. Jeg ved at børn også har psykologiske og sociale behov og som skal vægtes højere end hurtigt ud­vikling til en dygtig fodboldspiller. Herved skaber jeg et miljø for udvikling og et fun­dament for lysten til livslang deltagelse i idrætten.

At jeg tager højde for, at børn har forskellige moti­vationer og forudsætninger. Jeg ved, at det, at være børnetræner er langt fra ”one-size-fit-all”. Jeg vil lære de børn jeg træner at kende hver især, så jeg bedst muligt kan coache eller hjælpe barnet. Jeg vil stimulere barnets glæde ved, at det gradvist lærer at kunne mere og mere og gennem inspiration give dem lyst til at prøve nyt. Jeg spørger, afprøver nye ideer i samarbejde med spillerne, giver feed­back og inddrager dem på denne måde. I vores træningsmiljø findes der ikke fejl, men masser af forsøg, der giver motiva­tion til refleksion og fortsat udvikling.

At jeg ved at leg spiller en central rolle for børns nysgerrighed og lyst til at prøve og lære nyt. Jeg vil fokusere på legen, fordi det er børnenes nærmeste udviklingszone. Som træner ved jeg, at tegnene på, at de ikke er i zonen, er kedsomhed eller stress. Jeg vil møde alle spiller med anerkendelse og sk­abe et miljø, hvor enhver oplever, at kunne noget og at høre hjemme. Det vil jeg gøre ved at anerkende dem både som person og som spiller, og samtidig lære børnene at anerkende hinanden. På denne måde skaber vi sammen et rummeligt miljø med plads til hinandens forskelligheder. Med denne pædagogik får alle børnene adgang til trivsel som er forudsætningen for ud­vikling, og som stimulerer lysten til at være med. Jeg ved, at når jeg møder børn med anerkendelse, så er jeg med til at opbygge og styrke deres selvværd og selvtillid, som er nøglen til at gøre det at spille fodbold sjovt, trygt og meningsfuldt.

At jeg ved at en meget lille andel af børnene bliver elitespiller, men at alle børn, der oplever glæde ved at spille fodbold i barndom­men, har potentialet til at blive sunde ak­tive unge og voksne, der fortsat har lyst til at spille fodbold. At skabe den fantastiske arv er en del af mit job.

At jeg ikke skal gå for meget op i de specifikke fodboldmæssige færdigheder. Det betyder, at jeg ved, at børn har brug for først at opøve de fun­damentale motoriske færdigheder og ligeledes, at de har behov for at lære det grundlæggende om boldbasis og hvordan man spiller holdboldspil, for at blive glim­rende boldspillere. Dette vil jeg gøre med brug af fælles børnetrænings-principper, så børn gives de bedste betingelser for konstruktive oplevelser og for at udvikle sig.

At jeg ved, at forældre ikke er fjenden, men den største ressource, jeg råder over. Jeg ved, at forældre vil det bedste for deres børn, og det samme vil jeg som deres træner. Forældresamspil er nøgleordet og jeg ønsker, at forældre fortæller de gode historier om os. Fortælle at fodbold ikke handler om at få deres barn på et førstehold, men om at komme med i fællesskabet. Jeg vil aldrig vide, hvad forældre kan tilbyde eller er optaget af, hvis jeg ikke taler med dem.

At jeg tager børnespillerne med på en læringsrejse. Jeg ved, at alle børn har ret til udvikling og jeg har viden om, at børn udvikler sig i individuelle tempi. Det be­tyder, at jeg skal sikre, at alle børn bliver mødt med udfordringer i deres nærmeste udviklingszone (nuzo), så de synes, det er sjovt, spændende og meningsfuldt at spille fodbold. For at jeg kan afvikle en træning, hvor alle børn kan udvikle sig, kræver det, at jeg kan differentiere spil og øvelser og at jeg praktiserer det.

At jeg ved at børn har præference for forskellige læringsstile og at børns udvikling sker i ryk individuelt og er en kompleks proces, som jeg ikke vil fremskynde for at opnå hurtige resultater. Forskellige coaching- og træningsstrat­egier kan tjene børnene på deres forskel­lige udviklingsstadier, og hjælpe mig med at skabe positive oplevelser, der er med til at gøre børn sunde og glade.

At jeg ved, at mit primære fokus er på legen og ikke på resultater og præsta­tion. For jeg ved, at legen er grundstenen i børns udvikling og læring. Når jeg indimel­lem gør brug af konkurrence til fodbold, er graden og atmosfæren omkring konkur­rencebrugen med afsæt i mit kendskab til børnegruppen og børnenes udviklingssta­dium og hensyntagen til deres behov. Jeg ved, at konkurrence kan være en fantas­tisk motivation og give sjove oplevelser, men kun, når jeg anvender konkurrence­midlet med udvikling og glæde for øjet, og på en måde, hvor spilleren kan lære at håndtere sine mentale og følelsesmæs­sige færdigheder i konkurrencesituationer. Jeg ved også, at når jeg anvender konkur­rencemidlet med et resultat- og præsta­tionsfokus, så skræmmer det nogle typer af børn væk. Og min opgave er at bevare alle spilleres lyst til fodbold.