Kløvermarkens solfangere
”Jeg skal bede om en øl – til lige at blødgøre knæet”, siger en ældre gut da han når frem til disken. Han siger det dybt og langsomt, som om, han er lige ved at løbe tør for batteri. Den sidste del siger han nærmere henvendt til sin lettere uopmærksomme kammerat, end til det venlige ansigt, der står klar til at ekspedere ham.
Folk driver ind og ud af den lille café, som med sine knirkende trægulve, blåternede voksduge og charmerende persongalleri, kunne ligne noget løftet ud af Twin Peaks på en mild dag.
Udenfor summer det. Udenfor ligger Kløvermarkens Idrætsanlæg og slænger sig som et af Københavns største, fladeste, græsgrønneste frimærker. Om lidt skal Christiania Sports Club møde FC Sunshine på bane 3.
Da spillerne løber på banen, blæser Christiania Kampsang ud gennem Lone Kellermanns sammenbidte tandsæt, via to opstillede højtalere ved sidelinjen.
April har ballade i ansigtet. Det er som om, nogen leger med en enorm kontakt, og bliver ved at tænde og slukke for solen. De talrige tilskuere, der sidder på bænke, plasticstole og tæpper, tager simultant deres jakker af og på, af og på. Af igen.
Kampen begynder i fast forward, og banen bliver omgående en bland selv-slikbutik for synssansen, da Christianias røde og gule striber myldrer sammen med FC Sunshines lysende pink trøjer.
Kampstart er sat til kl. 16, men uret viser 15.59 da den første scoring falder til hjemmeholdet.
En CSC-støvlesnude kiler bolden ind under tværstangen på gæsternes mål, og selv om opgøret netop har taget sin allerførste indånding, kommer hjemmepublikummets jubel med selvfølgelighed, uden snerten af forsinkelse.
I nærheden af højtalerne, strækker en gut, med solbrillerne parkeret i sit afblegede hår, ”Gaston 70” trykt bag på sin Christiania-trøje og et båthorn i baglommen, sine hænder mod himlen som to solfangere.
Den følgende periode kommer christianitterne frem til adskillige chancer. Himlens store glødepære slukker igen, temperaturen tager et nyt hovedspring, og Solskinsdrengene må hænge i med neglene.
Er du sunshine! råber en tilskuer, et stykke væk, før han griner så meget af sit eget påfund, at det lyder som om, noget rasler i brystet. Så råber han det tre gange mere.
Et øjebliks slapstick-komik opstår da en af hjemmeholdets spillere misser en header. Han lykkes ikke med at få panden på bolden, som i stedet ruller ned over hans ansigt. Præcis det sekund, den sendes afsted fra den rampe, hans næse ufrivilligt kommer til at udgøre, lyder det båthorn, ”Gaston 70” havde i baglommen.
Som halvlegen skrider frem, lykkes det også FC Sunshine at skyde et par giftpile ind i hjemmeholdets felt, men der falder ikke yderligere scoringer inden pausen.
Der ligger monstrøse skyformationer på horisontlinjen, der hist og her punkteres af Københavns forskellige signatur-spir og et par svimlende langlemmede kraner. To kvinder med sølvstænk i håret nynner med på 7 Years, da spillerne træder ud på banen igen.
Som anden halvleg skrider frem, begynder temperamenter at koge under svedige hårtoppe - og lejlighedsvis boble ud gennem munden. To kamphaner må vikle sig fri af hinanden, efter en intens duel nær sidelinjen;
- Vil du have min trøje eller hvad?
- Nej, du vil have min?
- Nej tak. Jeg synes, den er grim…
”Puha, de løber godt nok også mange kilometer. Eller meter.” siger en af kvinderne, der før nynnede med på Lukas Graham. ”Er du sunshine!” råber en tilskuer, et stykke væk, før han griner så meget af sit eget påfund, at det lyder som om, noget rasler i brystet. Så råber han det tre gange mere.
Midt i anden halvleg, glider en CSC-inderside pludselig gennem udeholdets defensive linjer, og afleverer stilfærdigt bolden i netmaskerne. 2-0. Målet fejres alt andet end stilfærdigt blandt tilskuerne. Der er helhjertede omfavnelser både på og omkring banen, og nogen brøler ”Godt lavet, Viggo!”
Puha, de løber godt nok også mange kilometer. Eller meter siger en af kvinderne, der før nynnede med på Lukas Graham.
Mod slutningen lykkes Sunshines anfører med en serie billedskønne vendinger, og sender en afslutningen afsted, der slår mod træværket, som en sten mod et bliktag.
”Godt set, keeper”,
mumler en tilskuer fra en stol i modsatte ende af parken, og hans sidemand nikker ivrigt, mens et lille, meget lokalt, skydække forlader hans næse.
Men i sekunderne efter lykkes det alligevel udeholdet at pynte på resultatet, da en bold kindkysser opstanderen og finder netmaskerne. I stort set samme sekund fløjtes kampen af, christianitterne samles til sejrsråb, og Gangstas Paradise skvulper ud af højtalerne og puffer folk afsted.
