Pædofilisager er et stærkt ubehageligt emne. Når en forening rammes, bliver frivillige ledere sat i en meget svær situation. Her kan du læse om erfaringer på baggrund af en sag, der tilbage i 2017 ramte en af de største fodboldklubber i Danmark målt på antallet af medlemmer, nemlig Brøndby IF’s amatørafdeling.

Sagen, der tilbage i 2017 ramte Brøndbyernes IF, handlede om en 21-årig frivillig fodboldtræner, der viste sig at have begået overgreb på nettet mod blandt andet fodboldbørn fra Brøndbyernes IF. Manden blev dømt for blufærdighedskrænkelse og grooming. Her er det ikke sagen og de ubehagelige forseelser, vi vil koncentrere os om. Her skal det handle om klubbens håndtering af sagen. Når sådan noget sker, er det først og fremmest en politisag, men det bliver naturligt også en sag, som fodboldklubben skal finde ud af at håndtere på den bedst mulige måde.

Her deler bestyrelsesformand i Brøndbyernes IF, Christian Barret, ud af sine erfaringer med håndteringen af sagen. Han vil nemlig gerne bidrage til at belyse det svære emne og måske være med til at hjælpe andre klubber, der kunne lande i lignende situationer.

Den erfarne bestyrelsesformand beskriver her sine indledende tanker om at havne i sådan en sag:

- Set i bakspejlet var han (red: den nu dømte mand) måske en lidt speciel ung fyr, men en dygtig fodboldtræner, og man forestiller sig jo ikke i sin vildeste fantasi, at en frivillig fodboldtræner finder på at gøre sådan noget. Det er en fuldstændig vanvittig situation lige pludselig at befinde sig i som klub og for mig som formand… Vi havde styr på alt omkring børneattest og så videre, men sagen ramte os alligevel, fortæller Christian Barret, bestyrelsesformand i Brøndbyernes IF siden 2013.

 

Styr på børneattester og klare holdninger

Udover de lovpligtige børneattester havde klubben også en lang række regler for, hvordan man som træner gebærder sig omkring børne- og ungdomsspillerne. For eksempel må børnene ikke fotograferes i omklædningssituationer, og der skal altid være to voksne i omklædningsrummet, ligesom der altid skal være mindst to voksne med på trænings- og turneringsture. På trods af klubbens aktive stillingtagen på området, blev den alligevel en del af en ubehagelig sag, som måtte håndteres så godt som muligt. Her kan du læse om, hvordan de gjorde i Brøndby, og hvilke gode råd Christian Barret har til andre i samme situation.

Klubben blev opmærksomme på sagen gennem en henvendelse fra Politiet til klubbens forretningsfører. Hurtigt valgte man at sørge for at holde sagsbehandlingen på relativt få personer internt. Forretningsføreren, formanden og næstformanden var den primære gruppe af ledere, der håndterede sagen i tæt samarbejde med Politiet.

- Det var vigtigt for os at samarbejde tæt med Politiet og i første omgang få overblik over sagen, inden vi meldte noget ud om den. Det fungerede rigtig godt, fordi vi på den måde blev godt rustet, og min oplevelse er også, at vi faktisk lykkedes med at håndtere en svær sag på en god måde, hvor den blev bearbejdet, men ikke endte med at virke skadende på klubben, fortæller Christian Barret og tilføjer:

- Mit bedste råd vil være at støtte sig tæt op ad Politiet. Min oplevelse var, at de tog det meget seriøst. Vi stod ikke alene og nærmest nat og dag, kunne vi få fat på vores kontaktperson hos dem.

Så snart klubben fik information om sagen fra Politiet, blev træneren skriftligt bortvist, og klubben har hverken set ham eller hørt fra ham siden.

 

En svær men vel håndteret sag

Ifølge Christian Barret har klubben ikke oplevet utrygge forældre eller spillere efter sagen, og det har ikke været et tema, at sådan en sag er sket, fordi der var noget, som klubben ikke havde styr på i forhold til deres trænere og ledere. Hans oplevelse var også, at medlemmerne var glade for og trygge ved klubbens ageren i en svær tid.

- Min bedste erfaring er nok, at det var en god idé at holde sagen på få hænder, indtil vi fik overblikket, og først herefter begyndte vi at kommunikere om den. Her var den interne kommunikation ekstremt vigtig, og særligt selvfølgelig kommunikationen med forældregruppen. Vi fandt ud af, hvilke spillere der var berørt af sagen og fik håndteret deres situation i et fint samarbejde. Nogle af dem tog vi også en snak med sammen med Politiet, og det hele var med til at åbne op for snakke om den ubehagelige påvirkning, sagen havde haft på nogle af børnene, fortæller Barret.

Til spørgsmålet om, om klubben på nogen måde kunne have været bedre forberedt på at håndtere sagen, svarer formanden følgende:

- Jeg synes, det er svært at svare på, men jeg var rigtig glad for, at vi i det mindste havde godt styr på vores procedure for indhentning af børneattester og også havde taget stilling til, hvilke regler der er for trænere og lederes omgang med børnene i klubben. Det gjorde, at vi som klub havde vores ryg mere fri, da sagen ramte. I vores moderne tid er det jo nok også klogt at have regler for trænere og lederes ageren på nettet i forhold til børn og unge i klubben. Emnet er helt sikkert noget, som alle klubber skal overveje, afslutter Christian Barret.

Den dengang 21-årige tidligere fodboldtræner blev dømt for de forseelser, som Politiet kunne bevise, og siden har klubben ikke oplevet lignende sager.

Vigtigheden af en børnepolitik og de lovpligtige børneattester

Ovenstående historie er et bevis på, hvor vigtigt det er for foreninger at tage stilling til det svære emne om børns sikkerhed i klubben – både fysisk og online.

Hvis I vil have hjælp til at lave en egentlig børnepolitik, er der god hjælp at hente i denne webbaserede vejledning fra DBU Børnefodbold.

Heri er der også et stærkt råd om, at det er vigtigt at lave en helt klar procedure for indhentning af de lovpligtige børneattester, så det aldrig glipper.

Har I som klub spørgsmål til emnet, kan I også altid kontakte jeres lokalunion eller lokale klubrådgiver. Derudover har DIF også særlige medarbejdere, der er eksperter i håndtering af svære sager omkring børns sikkerhed. Læs mere her.