Debat: Behov for adfærdsændring

DBU Københavns disciplinærudvalg har behandlet 14 grove disciplinærsager foreløbigt i 2023 mod seks sager i hele 2022, ligesom antallet af slag, spark, spyt, trusler og andre forseelser på banen fylder mere i karantænetildelingerne.

Det er en helt uacceptabel udvikling, som gør, at vi nu styrker den præventive indsats og vores praksis i forhold til behandling af grovere disciplinærsager.

Det er relevant at sætte spørgsmålstegn ved, om det er nok at kigge på procedure og praksis. En simpel konklusion på denne uacceptable udvikling kunne også være hårdere straffe og sanktioner mod hold og spillere, men i DBU København tror vi ikke på at straf alene kan løse disciplinærproblemer.

Helt overordnet tror jeg på, at der er behov for en kulturændring i fodbolden, som involverer alle fodboldens aktører, hvis vi skal beskytte spillet og skabe trygge og inkluderende kampmiljøer for spillere, ledere og dommere i fremtiden.

En sådan kulturændring kan vi ikke skabe alene, selvom DBU København har mange dygtige dommere og frivillige, som forsvarer fodboldens ånd og fairplay-idealer.

Vi har brug for at alle fodboldens interessenter melder sig på banen, og vil bidrage til en forandring.

Adfærd siver nedad i breddefodbolden

I mine øjne har fodboldeliten en særlig forpligtigelse til at tage ansvar, hvis en sådan forandring skal finde sted. Dem med de bredeste skuldre og ressourcer skal gå forrest.

Jeg ved ikke, om vi stadigvæk kan forvente, at internationale sportsstjerner og trænere agerer som forbilleder for børn og unge, men jeg synes, vi som minimum kan forlange, at deres opførsel ikke har en direkte ødelæggende effekt på spillets udvikling og siver ned i breddefodbolden.

Den opfattelse deles for øvrigt af flere prominente navne, heriblandt den danske træner Thomas Frank, som i efteråret 2022 talte for, at trænere skal være langt mere opmærksomme på deres opførsel på sidelinjen.

Desværre er vi alt for ofte vidner til overfusning af dommere, slåskampe mellem spillere og verbale angreb før, under og efter de store internationale kampe. Se blot på årets Europa League-finale mellem Sevilla og AS Roma, hvor den engelske dommer Anthony Taylor fik en uværdig behandling.

Jeg kan ikke påvise, hvor lidt eller hvor meget den voldsomme adfærd i store tv-kampe påvirker breddefodbolden.

Men jeg synes, det er på tide, at vi i fællesskab sætter os ned og får undersøgt, om det har en effekt – og hvis ja – samtidig forholder os til, hvorfor vi tillader, at spillere, trænere og ledere slipper afsted med at udvise en aggressiv og frembrusende adfærd, som jeg ikke kan genkende fra andre sportsgrene.

Fodbold skal være attraktivt for alle

I DBU København afvikler vi hvert år et sted mellem 30- og 40.000 fodboldkampe. Det er heldigvis kun en lille promille af kampene, som ender på disciplinærudvalgets bord. Det ændrer dog ikke ved, at vi står med en alvorlig sag, hver gang en spiller eller dommer bliver forulempet i en kamp.

Ydermere må vi antage, at der er et mørketal i antallet af hændelser, som ikke indberettes, ligesom mange kampe spilles i en usportslig ånd, som måske falder i god smag hos nogle, men også er ekskluderende for de mange flere, som først og fremmest spiller fodbold, fordi de ønsker at være en del af et fællesskab og dyrke en sund konkurrence på banen.

I slutningen af maj tog det engelske fodboldforbund konsekvenserne af en eskalering i antallet af grove sager, som man oplever i engelsk breddefodbold, hvor antallet af fodbolddommere er faldet fra 35.000 til 25.000 på blot fem år.

Fra sæsonen 2023/24 indføres pointstraf for hold, hvis spillere eller trænere begår gentagne lovovertrædelser eller alvorlige forseelser i breddekampe. Et hold kan fremover blive ramt med en straf på helt op til -12 point.

Fællesskabet skal beskytte spillet

Jeg ved ikke, om den engelske model er løsningen i Danmark. Straf og hårde sanktioner er umiddelbart ikke den vej, vi ønsker at gå i DBU København, men omvendt kan jeg også konstatere, at vi i fodbolden har en udfordring, som vi skal tage fat om.

Alt andet ville være uansvarligt og ødelæggende for de fællesskaber, som vi skal værne om.

Et gammelt ordsprog siger, at fodbold er et spil for gentleman, spillet af hooligans, mens rugby er et spil for hooligans, spillet af gentleman.

Hvis rugby, håndbold og så videre kan dyrkes i et mere fair og respektfuldt kampmiljø, så kan fodbolden vel også.

Vi kommer nok aldrig til at undgå enkeltstående hovedløse handlinger på banen, men det er vores opgave i fællesskab at beskytte fodbolden, så det bliver attraktivt for endnu flere at spille eller dømme en fodboldkamp.