Fortsat meget få kampe med vold og trusler mod dommerne
En ny opgørelse fra DBU Bredde viser, at der i 2023 blev afviklet ca. 95.000 kampe i et godt samarbejde mellem klubber og uddannede dommere. Tallene viser også, at der fortsat er meget få kampe, 26 i alt, der afbrydes på grund af trusler eller vold mod dommeren.
De helt nye tal fra DBU Bredde viser dermed, at langt størstedelen af alle fodboldkampe bliver afviklet i et godt og respektfuldt samspil mellem klubber og dommere. Og selvom de positive takter ikke løber med mange overskrifter, så viser opgørelsen også, at det fortsat er meget sjældent, at kampe bliver afbrudt på grund af vold og trusler mod kampens dommer.
I 2023 blev der afviklet lidt mere end 95.000 kampe med en uddannet dommer bag fløjten. Af disse kampe blev meget få, 26 i alt, afbrudt på grund af trusler eller vold mod kampens dommer. I 4 tilfælde var der tale om vold mod dommeren – et tal der ikke er steget siden 2021.
Opgørelsen viser dog, at der er en mindre stigning i antallet af trusler mod kampens dommer, hvor tallet i år er 22 – en stigning på 7 sager i forhold til året før. Bent Clausen er politisk ansvarlig for dommerområdet i DBU Bredde sammen med Jakob Koed, og han ser positivt på, at det fortsat er meget sjældent, at dommere bliver udsat for trusler og vold.
”Vi tolererer ikke vold eller trusler på fodboldbanen. Derfor er det positivt, at der fortsat er et meget lavt antal sager – også når man tager med i betragtningen, at der er blevet dømt flere kampe end året før. Men når antallet af afbrudte kampe på grund af trusler stiger, så viser det også, at der er behov for, at klubberne, trænerne, lederne og spillerne sammen med dommeren tager ansvar for en god afvikling af kampene”, siger Bent Clausen.
Der blev i 2023 dømt ca. 11.000 flere kampe end året før.
Arbejdet fortsætter
Tilbage i 2008 blev der igangsat en handleplan for at imødekomme sager om vold og trusler mod dommerne, og siden er antallet af sager faldet fra 71 i 2007 til 26 i 2023. Handleplanen er siden løbende blevet fulgt op af yderligere tiltag, holdningskampagner og fairplay-initiativer både på lokalt og nationalt plan. Dertil arbejdes der lokalt med forskellige initiativer omkring adfærden på og udenfor banen samt skærpelse af sanktionsmuligheder ved vold og trusler mod dommerne.
Og arbejdet med at sikre gode fodboldmiljøer for fodboldklubber og dommere fortsætter. Det tilføjer Jakob Koed, der deler det politiske ansvar for breddedommerområdet med Bent Clausen.
”Bare én sag, vil altid være én sag for meget, så vi skal fortsætte med at understøtte klubberne med at skabe gode, trygge og rare fodboldmiljøer, hvor dommerens væsentlige indsats respekteres og vold og trusler ikke hører hjemme. På samme vis investerer vi hvert år i at udvikle dommerne gennem uddannelse og udvikling ude på banerne”, siger Jakob Koed.
I den seneste nationale undersøgelse fra 2021 svarede 92 procent af dommere, at de enten var tilfredse eller meget tilfredse med at være dommere. Og mens det at være fodbolddommer naturligvis kræver en vis portion tålmodighed, så peger dommere selv på, at dommergerningen giver dem personlig udvikling, erfaring med ledelse, træning i konflikthåndtering og masser af motion – læs mere her. Derudover får du som dommer udbetalt omkostningsgodtgørelse.