Fodbold på lokalsamfundets betingelser

Mandag dannede Bevægelseshuset i Valby rammen om et netværksmøde, arrangeret af DBU København bestyrelse, der havde som mål at styrke dialogen mellem fodboldklubber om social forandring og inklusion. Mødet samlede en række klubber, der alle var interesserede i at udvide fællesskabet i klubben til at omfatte medlemmer og frivillige, der ikke selv finder vej til foreningen.

Fodboldklubbers potentiale for social forandring

Oplægsholder, Aske Tybirk Kvist, erhvervs-ph.d. hos Nørrebro United og Roskilde Universitet, delte sine indsigter fra forskningen i inklusion inden for fodboldklubber og hvordan disse kan fungere som katalysatorer for social forandring. Ifølge Aske Tybirk Kvist har foreningsidrætten, især fodbold, et enormt potentiale for at blive en integreret del af løsningen på velfærdsudfordringer såsom inklusion, trivsel og social sammenhængskraft.

"Fodboldklubber kan være kraftfulde platforme for social forandring, ved at skabe bro mellem forskellige sociale grupper og kulturelle baggrunde. Den helt store udfordring er, at når der er venteliste, så er middelklassen meget bedre til at planlægge. De skriver deres børn op tre år før, fordi de ved, at der er tre års venteliste,” forklarer Aske Tybirk Kvist.

Erfaringer fra projekt Brobold (etableret af Nørrebro United, BK Skjold og BK Vestia) viser, hvordan klubbernes tilpasning til lokale behov og forhold kan gøre en positiv forskel på idrætsdeltagelsen. Ved at anvende og udvikle lokale fodboldfaciliteter som boldbure i boligforeninger eller boldbaner på legepladser eller i byrummene, kan fodboldklubberne blive mere tilgængelige for målgrupper, som ikke selv tager initiativ til at kontakte en fodboldklub.

Samarbejde med lokale aktører

En af de centrale pointer fra oplægget var vigtigheden af samarbejde med lokale aktører, kommunale enheder og institutioner for at skabe bæredygtige løsninger og udvikle faciliteter. Ifølge Aske Tybirk Kvist er foreningernes succes afhængig af en god organisering af frivillige og eventuelt ansatte, som er dedikerede til at arbejde med sociale målgrupper. Klubbens sociale indsats kan med andre ord ikke udelukkende hvile på én eller to personer, men skal forankres hos flere og gerne med støtte fra kommuner eller organisationer, som også har en interesse i at styrke foreningsdeltagelsen for målgruppen.

Det blev tydeligt undervejs i oplægget, at fodbold ikke kun er en sport, men også en vigtig social institution, der kan spille en central rolle i at fremme inklusion og social integration. Med stærkere fokus på foreningens organisering, flere tilgængelige faciliteter i lokalområdet og samarbejder på tværs af sektorer, kan fodboldklubberne for alvor være med til at forme fremtidens lokalsamfund.  

Flere møder på vej

Efter oplægget fortalte DBU Københavns bestyrelsesformand Flemming Jensen om sine erfaringer med inklusion af nye målgrupper i fodbolden. Arrangementet sluttede med en workshop, hvor klubberne bl.a. kom ind på muligheder og udfordringer i arbejdet med inklusion af nye målgrupper.

DBU Københavns bestyrelse vil følge op på klubbernes tilbagemeldinger i forhold til den fremtidige proces. På mødet blev der bl.a. snakket om at nedsætte en gruppe eller et advisory board med ressourcer og kompetence udefra, som kan understøtte DBU Københavns bestyrelse og klubberne i, hvordan fremtidens fodboldklub kan styrke sin position som en væsentlig lokalsamfundsmæssig aktør og tiltrække nye medlemsgrupper og frivillige.

-Fra bestyrelsens side er vi optaget af, hvordan vi kan samarbejde om at styrke de fodboldklubber, som ønsker at være en stærkere aktør i lokalsamfundet, og/eller rekruttere medlemmer, der ikke naturligt opsøger klubben, fortæller DBU Københavns formand Flemming Jensen.