Ikke stort nok

Klublivet skal have ordentlige vilkår. Det er alle klubledere enige i. Det kniber betydeligt mere at få de kommunale myndigheder og embedsmænd til at forstå det. Det har kostet mange klubber hovedbrud bare at få adgang til et klubrum – endsige at få et selv. De heldige – dem er der heldigvis også nogen af – når og nåede at få eget klubhus. Ofte måtte de rende mange år frem og tilbage til Borgmestre, Kommunalbestyrelser og deres embedsmænd. Det er vist kun sket en enkelt gang, at en kommune er kommet af sig selv og har bedt klubben om at tage imod et klubhus. Undtagelsen er AB, der af Gladsaxe Kommune og Borgmester Erhard Jacobsen fik et tilbud, de ikke kunne afslå. Kom ud til os, når I ikke længere kan være på Nørre Allé – så skal I få hal, klubhus, baner …

Kommunens folk holder på pengepungen – er det nu også nødvendigt at bygge så stort ? Klublederen argumenterer for, at der også skal være rum til det sociale, klublivet. Når det går højt har man fået et lille udsalg og i de vildeste klubhusbyggerier et samlingsrum allerede i fase 1. Talrige er eksemplerne i de mange jubilæumsskrifter fra de københavnske klubber på, at det bestemt ikke var alle gange, at det hele kom med. Noget blev indhentet hen ad vejen – ekstrabevillinger, udbygninger. Men Bispebjerg Boldklub løste det på sin helt særlige måde – faktisk var det nu ikke klubben, men en enkelt klubmand. Det havde taget meget lang tid at få overbevist Stadsgartner, Magistrat og så videre om at der i det hele taget skulle være et klubhus i Lersøparken. Tegningen skulle Stadsgartner og embedsmandsværket stå for. Alle klubledere synes jo, når de ser sådan en tegning, at det ser da fint ud, - men der mangler lige lidt her og der. Usvigeligt sikkert mødes den slags med et kategorisk nej fra myndighederne.

Det ville utvivlsomt også være tilfældet for Bispebjerg. Så man spurgte ikke. Der måtte findes andre udveje – for det var nu for lille det klubhus, der skulle opføres. Det så man ikke mindst, da det hele var målt op og markeringspindene sat forud for grundstøbning og pilotering. Hvad dagens lys ikke har godt af, det må man jo klare om natten tænkte Bjørn Kristoffersen fra Bispebjerg Boldklub. Han tog sagen i egen hånd – i nattens mulm og mørke flyttede han afmærkningerne, så grundstøbning og pilotering nu blev til et klubhus, der var 70 kvadratmeter større end efter tegningen. Heldigvis først opdaget efter, at der var støbt og piloteret. Nu var det dyrere at lave om end at affinde sig med udgiften til de lidt flere byggematerialer. Rævekagen kunne naturligvis ikke gå upåtalt hen, men det blev nu kun til en offentlig reprimande. ”Bjørnen” har sikkert lovet, at det aldrig skulle ske igen – det var der nok heller ikke den store fare for.

Huset står ikke mere – men klublivet havde i mange år stor gavn af de ekstra kvadratmetre. Bispebjerg Boldklub ventede et stykke tid før de gjorde Bjørn Kristoffersen til klubbens første æresmedlem. Han nåede også at få KBUs sølvnål – ikke nødvendigvis for sin rolle omkring klubhusets størrelse, men hvorfor skulle det dog trække fra ? Mere end 500 kampe nåede ”Stoffer” at spille for Bispebjerg Boldklub og var død, da ”mørkets gerning” blev røbet for eftertiden i Bispebjergs 50 års jubilæumsskrift.

Kilde : Bispebjerg 50 års jubilæumsskrift

Kilde Bispebjerg 50 år

De sørgelige rester, da klubhuset i Lersøparken år senere nedbrændte.